Dansk
Dansk English Svenska
+45 98510030

Kursus i learning design og storyboards

Lær at lave gode storyboards til e-learning kurser

 

Hvordan skriver jeg et storyboard? Hvordan laver jeg et godt flow i kurset? Hvad skal der mon til for at kursisterne lærer noget? Skal der være øvelser – og hvilke skal det så være? Er en video bedre end en animation? Eller skal jeg vælge speak? Alle disse spørgsmål (og mange flere) kan du få besvaret på kurset.

 

Hvad får du ud af det?

Kurset giver dig indsigt i, hvordan du skaber et godt pædagogisk design, der får kursisterne i mål, og hvordan du skriver et storyboard, der giver det ønskede resultat. Kurset tager dig gennem alle aspekter af learning design, og du får konkrete værktøjer til at gribe opgaverne an.

 

Efter kurset ved du:

  • Hvordan du laver gode læringsmål – og hvorfor det er afgørende for kursets succes
  • Hvad du skal være særligt opmærksom på i planlægning og organisering af projektet
  • Hvordan du laver et godt pædagogisk design, så kurset bliver effektivt. Dvs. hvordan du strukturer kurset, vælger virkemidler og medier. Du får en grundlæggende forståelse af læreprocesser, som er direkte anvendelig i kursusdesignet.
  • Hvordan du skriver et storyboard, der kan læses, forstås og produceres.
  • Hvad du skal være særligt opmærksom på, når du skriver speaks og tekster, og hvordan du kan lave gode præsentationer og give god feedback

 

Du kommer til at arbejde aktivt med alle opgaverne på kurset, så du får prøvet værktøjerne af i praksis.

 

Hvem kan få glæde af kurset?

Kurset er for dig, der gerne vil have en basisværktøjskasse med redskaber, så du selv kan skrive storyboards - uanset om du endnu har dit første storyboard til gode, eller om du allerede har prøvet kræfter med disciplinen.

 

Du er muligvis:

  • Fageksperten, der skal klæde jeres medarbejdere på inden for dit felt
  • Underviseren, der vil transformere tilstedeværelseskurser til e-learning
  • HR-konsulenten, der skal udvikle medarbejdernes kompetencer
  • Kommunikationsmedarbejderen, der gerne vil tage e-learning i brug som formidlingsmetode
  • Eller...

 

Det kræver hverken pædagogiske, grafiske eller tekniske forudsætninger at deltage på kurset.

 

Hvem underviser?

Kurset afholdes af vores learning designer Dorte Wiborg, som har over 12 års erfaring med design af e-learning inden for en bred vifte af emner.

 

Kursuslængde: 2 arbejdsdage

 

Kurset kan bestilles både som et internt kursus hos jer, eller også kan du tilmelde dig et af vores åbne kurser.

De aktuelle åbne kurser kan ses i vores shop.