Varmt arbejde kursus, som omfatter alle arbejdsopgaver, hvor der er risiko for at antænde bygningsdele eller materialer. Begrebet ”varmt arbejde” omfatter således alle arbejdsformer med åben ild. Samtidig gælder det også arbejde med værktøjer, der udvikler varme og gnister, der kan antænde, hvor der er risiko for ildspåsættelse, f.eks. vinkelslibere, rundsave og værktøjer til tørring, lodning m.m.
Hvert år er varmt arbejde årsag til en række af de største og dyreste brande. Håndværkere og medarbejdere, der anvender arbejdsredskaber med høj risiko for brand, udviser ikke altid den fornødne forsigtighed eller har den fornødne viden. Derfor har forsikringsselskaberne har besluttet at sætte særlig fokus på området.
For den virksomhed eller bygherre, som branden går ud over, kan det få alvorlige følger. De økonomiske og produktionsmæssige konsekvenser af en brand kan være meget store. Selvom brandskaden ofte er dækket af brandforsikringen, er der altid mange praktiske og økonomiske ulemper.
De fleste forsikringsselskaber har indført en særlig selvrisikobestemmelse for varmt arbejde på tings-og ansvarsforsikringer. Derfor kan man som håndværker og bygningsejer have styr på kompetencerne for korrekt varmt arbejde.
Varmt arbejde findes indenfor mange brancher. Dette varmt arbejde kursus gennemgår udførelsen af arbejdet indenfor de fleste brancher såsom svejsearbejde, skære- og slibearbejde, mekaniker- og pladearbejde, blikkenslagerarbejde, tagdækningsarbejde og ukrudtsbrænding.
Materialet er udarbejdet på basis af DBIs vejledning 10, del 1, 2 og 3.
Hvorfor skal du tage et varmt arbejde kursus
Kurset er kompetencegivende, så du udfører varmt arbejde på korrekt vis. I Danmark kræves det af forsikringsbranchen. Vores varmt arbejde kursus klæder dig på til arbejdet og gælder op til 5 år, selvom vi anbefaler at opfriske kurset oftere - eksempelvis hvert andet år.
Efter kurset skal kursisten huske at lave en obligatorisk praktisk brandslukningsøvelse.