Kursus i eftersyn af elværktøj
Online kursus i eftersyn af elektrisk håndværktøj, så du kan udføre og dokumentere de lovpligtige eftersyn – med personligt kursusbevis.
- VarighedCa. 30 min.
- Adgang12 måneder
- KursusbevisEfter bestået
- SprogDA · EN
Kr. 995 ekskl. moms
Til flere medarbejdere? Vælg antal licenser og angiv deltagerne i kassen. Flere sprog? Læg hvert sprog i kurven for sig. Se mængderabat
Elektrisk håndværktøj skal efterses regelmæssigt, så fejl bliver fundet, før de skader nogen. Vores kursus i eftersyn af elværktøj giver dig viden til at udføre og dokumentere eftersynene – online og på ca. 30 minutter.
Du lærer, hvornår eftersyn er påkrævet, hvordan du tester og kontrollerer værktøjet, og hvordan du dokumenterer resultatet. Når du har bestået, får du et personligt kursusbevis.
Hvem skal tage kurset?
Kurset er for dig, der har ansvaret for sikkerheden ved elektrisk værktøj og materiel. Det gælder fx:
- håndværkere og værkførere
- pedeller og driftspersonale
- undervisere på værksteder
- arbejdsmiljørepræsentanter og kvalitetsansvarlige
Det lærer du
- De forskellige typer elektrisk håndværktøj
- Hvornår eftersyn er påkrævet efter Arbejdstilsynets regler
- Kontrol for synlige fejl, før værktøjet tages i brug
- Funktionstest og kontrol efter leverandørens anvisninger
- Dokumentation og eftersynsrapporter
Regler og krav
Elværktøj er tekniske hjælpemidler og skal efterses efter bekendtgørelsen om anvendelse af tekniske hjælpemidler og leverandørens anvisninger. Angiver leverandøren ikke et interval, bør værktøjet efterses mindst én gang om året.
Eftersyn er en løbende proces: værktøjet skal også tjekkes for synlige fejl, før det tages i brug. Resultatet af eftersynet skal dokumenteres.
Sådan foregår kurset
Kurset er online og kan tages på computer, tablet eller mobil, når det passer dig. Det er delt op i korte kapitler med spørgsmål undervejs. Du skal bestå hvert kapitel, før du går videre, så du er sikker på at have forstået det vigtigste. Holder du pause, fortsætter du, hvor du slap.
Når du har bestået alle kapitler, får du automatisk et personligt kursusbevis, som du kan downloade og printe. Kurset findes på dansk og engelsk.
Ofte stillede spørgsmål
Hvor ofte skal elværktøj efterses?
Så ofte som leverandøren angiver. Er der ikke angivet et interval, bør det ske mindst én gang om året – og værktøjet bør altid tjekkes for synlige fejl før brug.
Skal man være elektriker for at efterse elværktøj?
Nej, ikke til de almindelige eftersyn efter leverandørens anvisninger. Det kræver, at du har den nødvendige viden – det er den, kurset giver. Reparationer skal udføres af en fagperson.
Hvordan dokumenterer vi eftersynet?
Notér for hvert stykke værktøj, hvornår det er efterset, af hvem og med hvilket resultat. Kurset viser, hvordan en eftersynsrapport kan bygges op.
Hvad sker der, hvis jeg ikke består?
Så prøver du bare igen. Du kan tage spørgsmålene i et kapitel om, indtil du har bestået, og først derefter går du videre til det næste kapitel.
Hvornår får jeg adgang til kurset?
Du får en mail fra VESCO Academy med dit login – typisk samme dag og ofte inden for 1–2 timer. Ved køb på faktura får deltagerne adgang, når vi har godkendt ordren. Du har adgang til kurset i 12 måneder.
Kan vi købe kurset til flere medarbejdere?
Ja. Vælg antal licenser, og skriv deltagerne ind i kassen, eller upload en liste. Fra 11 licenser falder prisen automatisk. Virksomheder kan også få en superbrugeradgang til VESCO Academy, så I kan følge med og hente kursusbeviserne for alle medarbejdere.




