Kursus i stigeeftersyn
Online kursus i stigeeftersyn, der gør dig sagkyndig til det lovpligtige årlige eftersyn af stiger – med tjekliste og personligt kursusbevis.
- VarighedCa. 30 min.
- Adgang12 måneder
- KursusbevisEfter bestået
- SprogDA · EN
Kr. 995 ekskl. moms
Til flere medarbejdere? Vælg antal licenser og angiv deltagerne i kassen. Flere sprog? Læg hvert sprog i kurven for sig. Se mængderabat
Stiger er et af de farligste arbejdsredskaber, og loven kræver, at de efterses mindst hver 12. måned af en person med den fornødne viden. Vores kursus i stigeeftersyn giver dig den viden online – på ca. 30 minutter.
Du lærer at gennemføre et korrekt stigeeftersyn og at rådgive kolleger om sikker brug af stiger. Du får en tjekliste til dokumentation af eftersynet og et personligt kursusbevis, når du har bestået.
Hvem skal tage kurset?
Kurset er for dig, der skal udføre det årlige eftersyn af stiger på arbejdspladsen. Det gælder fx:
- arbejdsmiljørepræsentanter og sikkerhedsansvarlige
- værkførere og driftsansvarlige
- håndværkere, der bruger stiger i det daglige
- den, der skal rådgive kolleger om reglerne for stiger
Det lærer du
- Arbejdsmiljøreglerne for stiger
- De forskellige stigetyper
- Korrekt brug og opstilling af stiger
- Sådan udfører du et sagkyndigt stigeeftersyn
- Dokumentation af eftersynet med tjekliste
Regler og krav
Bærbare stiger er tekniske hjælpemidler og skal efterses med højst 12 måneders mellemrum, jf. bekendtgørelsen om anvendelse af tekniske hjælpemidler. Den, der udfører eftersynet, skal have den fornødne viden om stigerne og reglerne – det er det, kurset giver dig.
Eftersynet skal kunne dokumenteres. Med kurset følger en tjekliste, du kan bruge til eftersynet og gemme som dokumentation.
Sådan foregår kurset
Kurset er online og kan tages på computer, tablet eller mobil, når det passer dig. Det er delt op i korte kapitler med spørgsmål undervejs. Du skal bestå hvert kapitel, før du går videre, så du er sikker på at have forstået det vigtigste. Holder du pause, fortsætter du, hvor du slap.
Når du har bestået alle kapitler, får du automatisk et personligt kursusbevis, som du kan downloade og printe. Kurset findes på dansk og engelsk. Du får også en tjekliste til selve stigeeftersynet.
Ofte stillede spørgsmål
Hvor ofte skal stiger efterses?
Mindst hver 12. måned. Derudover bør stigen altid tjekkes for synlige fejl, før den bruges.
Bliver jeg sagkyndig af at tage kurset?
Kurset giver dig den viden om regler, stigetyper og eftersyn, som den sagkyndige skal have. Sammen med kendskab til de konkrete stiger på jeres arbejdsplads kan du udføre det årlige eftersyn.
Hvordan dokumenterer vi eftersynet?
Brug tjeklisten fra kurset. Udfyld den for hver stige, og gem den, så I kan vise, hvornår og hvordan eftersynet er udført. Vi sælger også mærkater, der viser, at stigen er efterset.
Hvad sker der, hvis jeg ikke består?
Så prøver du bare igen. Du kan tage spørgsmålene i et kapitel om, indtil du har bestået, og først derefter går du videre til det næste kapitel.
Hvornår får jeg adgang til kurset?
Du får en mail fra VESCO Academy med dit login – typisk samme dag og ofte inden for 1–2 timer. Ved køb på faktura får deltagerne adgang, når vi har godkendt ordren. Du har adgang til kurset i 12 måneder.
Kan vi købe kurset til flere medarbejdere?
Ja. Vælg antal licenser, og skriv deltagerne ind i kassen, eller upload en liste. Fra 11 licenser falder prisen automatisk. Virksomheder kan også få en superbrugeradgang til VESCO Academy, så I kan følge med og hente kursusbeviserne for alle medarbejdere.




